hudpleje

Gode råd til hudpleje

Gode råd til hudpleje

Det er vigtigt at passe på sin hud. Det ved de fleste nok godt, men det kan være uoverskueligt, at finde rundt i alle de forskellige råd og vejledninger, der er på området. Internettet bugner af forskellige vejledninger, og der er et hav af produkter, der alle hævder at være den perfekte løsning til den rene og flotte hud.

I dette indlæg har vi forsøgt at give dig, læseren, et overblik over, hvilke tiltag du selv kan foretage dig, for at pleje din hud på den korrekte måde, eller hvilke foranstaltninger du skal gøre dig, for at passe på din hud. Du kan selvfølgelig også altid vælge, at få en professionel kosmetolog til at stå for din hudpleje. Der får du foretaget en screening af din hudtype, hvilket sikrer at behandlingen virker på bedst mulig måde for dig.

Lad os komme i gang med de forskellige råd.

4 råd til sund hud:

  1. Beskyttelse mod solen
    Det første råd på listen må også anses som værende det absolut vigtigste. Beskyt din hud mod solen! Solen er dejlig og det er uden tvivl dejligt at få en flot kulør, når solen kigger frem, eller når man er sydpå og nyder varmen. Men den er samtidig også vores huds værste fjende. Solens stråler påvirker den dybdeliggende hud, hvilket kan være med til at fremprovokere diverse former for udbrud, såsom akne, og de kan også medføre farligere hudsygdomme som f.eks. hudkræft. Husk derfor at beskytte din hud! Brug solcreme på alle områder med bar hud.
  2. Antioxidanter
    Det er videnskabeligt bevist at antioxidanter har en enormt gavnlig virkning for menneskets legeme. Heriblandt også vores hud. Derfor skal du sørge for at indtage en masse sunde antioxidanter igennem kosten. Antioxidanter finder du blandt andet i: bær (især i blåbær, brombær, jordbær og hindbær), bønner (kidneybønner, pintobønner, sorte bønner osv.), frugt (æbler med skræl, avocado) og grøntsager (artiskokker, rødkål, spinat osv.)
  3. Overgør det aldrig
    Selvom du har læst, at du skal bruge forskellige præparater, indeholdende forskellige hudvenlige vitaminer og mineraler, bør du aldrig overgøre dit forbrug. Du kan stresse din hud hvis du konstant påvirker den med forskellige produkter, hvilket kun medfører en hudirritation og øgede hudproblemer. Følg derfor altid de anvisninger, du har fået udstukket.
  4. Rens din hud dagligt
    Sørg for dagligt at exfoliere din hud. Dette fjerner gamle og døde hudceller, hvilket er med til at bekæmpe hudproblemer såsom akne, talgknopper, solskader og pigmentforandringer. Vælg en mild exfoliering eller få foretaget en ansigtsbehandling af en dygtig kosmetolog. Her bliver du også vejledt i, hvilke produkter du skal bruge på baggrund af din hudtype.

 

Søg professionel hjælp

Tøv ikke med at tage kontakt til en professionel kosmetolog, hvis du er i tvivl om hvilke produkter, eller hvilken behandling, der passer bedst til din hud.